3 min læsetid
Når klubben tilbyder stærke fællesskaber til børn og unge i udsatte positioner
Nyt projekt skal afdække, hvilke pædagogiske greb og fællesskaber i klubtilbud der gør en konkret forskel for børn og unge i udsatte positioner.
Mange børn og unge i Danmark går i et fritidstilbud efter skole. Det giver klubber et unikt udgangspunkt for at forebygge mistrivsel og fremme fællesskaber for alle - også for børn og unge i udsatte positioner.
Klubber arbejder hver dag på at udvikle deres pædagogiske praksis, så den skaber trygge fællesskaber for alle børn og unge i klubben.
Samtidig peger forskning på, at netop børn og unge i udsatte positioner har et særligt behov for målrettede tilbud.
Alternativ til negative sociale fællesskaber
Alligevel ved vi stadig ikke meget om, hvad det er for et pædagogisk arbejde, der rent faktisk rykker noget:
- Hvordan kan fritidspædagogikken konkret understøtte trivsel, sociale relationer og deltagelse i fællesskabet for børn og unge i udsatte positioner?
- Og hvordan kan fritidspædagogikken fungere som et alternativ til negative sociale fællesskaber for børn og unge i udsatte positioner?
Det vil et nyt Fremfærd-projekt, Trivsel og fællesskab i klub for børn og unge i udsatte positioner, nu undersøge nærmere.
Fokus på klubbens uforløste potentiale
Projektet bygger på forskning, som viser, at fritidspædagogikken fungerer som et vigtigt frirum, hvor børn og unge kan udvikle sig i trygge og inkluderende rammer.
5 elementer, der understøtter trivsel, social udvikling og deltagelse i inkluderende fællesskaber.
- Et trygt og forudsigeligt miljø
- Positiv voksenkontakt
- Pædagogisk ledelse, aktiviteter, der engagerer og udfordrer
- Mulighed for selvbestemmelse og medbestemmelse
- samarbejde med hjemmet og lokalsamfundet
Indhold og kvalitet i fritids- og klubtilbud, EVA, 2020
- Når det kommer til børn og unge i udsatte positioner, er der stadig et uforløst potentiale i klubbernes arbejde med at skabe inkluderende fællesskaber og trivsel. Netop derfor ønsker vi at synliggøre, hvordan det fritidspædagogiske arbejde med netop denne målgruppe helt konkret ser ud i praksis – altså hvad er det for fritidspædagogiske greb, organisatoriske rammer og samarbejdsformer, der understøtter, at børn og unge på tværs af alder og social baggrund kan deltage aktivt? siger Simon Østergaard Lauridsen, der er projektleder fra BUPL.
Hvad virker i praksis?
Projektet vil indsamle viden om, hvad der kendetegner klubtilbud, som lykkes med at skabe gode rammer for, at børn og unge i udsatte positioner kan deltage i sociale fællesskaber i fritiden.
Det sker gennem en række interview med nøglemedarbejdere i forvaltningen og pædagogiske ledere i fritidsinstitutioner i Viborg, Ballerup, Odense og Aalborg Kommune.
Som en del af projektet skal 16 medarbejdere blandt det pædagogiske personale i tre fritidsinstitutioner desuden bruge en såkaldt mobiletnografisk metode til at dokumentere egne erfaringer med at skabe gode rammer for trivsel og deltagelse for børn og unge i udsatte positioner - og reflektere over egen praksis.
Kort om mobiletnografi
Mobiletnografi er en kvalitativ forskningsmetode, hvor deltagere bruger deres smartphones til gennem tekst, billeder og video at dokumentere deres handlinger, vaner og overvejelser i relation til et udvalgt fænomen.
I dette projekt vil medarbejderne i små film dokumentere og reflektere over deres pædagogiske praksis i relation til børn og unge i udsatte positioner.
Gode erfaringer skal inspirere
- Mobiletnografi giver os mulighed for at komme helt tæt på og få indblik i det pædagogiske personales perspektiver og refleksioner over egen praksis. Det giver os adgang til vigtig viden, der kan understøtte dialogen om kvalitet på både forvaltningsniveau og ude i praksis, siger Freya Sloth Hansen, der er projektleder fra KL.
Alle de indsamlede erfaringer og data fra praksis skal danne grundlag for et praksisnært materiale med inspiration og refleksionsøvelser, som både pædagogisk personale og ledere i landets fritidsinstitutioner samt beslutningstagere kan lade sig inspirere af.
